Veganz kommer til Danmark

Veganz kommer til Danmark. Det er godt nyt for nysgerrige veganere og vegetarer. Måske er du allerede en af de over 210.000, som har liket det tyske brand på Facebook, og derfor glæder dig over, at du endelig kan købe produkterne på de danske hylder. 

Hvis du ikke kender til Veganz, så læs med her og find ud af, hvorfor du kan se frem til endnu flere spændende veganske produkter.

Følger du med på Facebook?

Hvad er veganz?

Veganz er brandnavnet på en tysk supermarkedskæde. Brandet har det særlige kendetegn, at det kun forhandler veganske produkter. Den første butik åbnede i Berlin tilbage i 2011. Sidenhen er brandet blevet velkendt og et af de førende brands inden for pantebaserede og veganske produkter. 

Det var den første 100% veganske supermarkedskæde i Europa. Hvis du vil læse mere om deres vision og produkter, kan du øve dit tyske på veganz.de – alternativt kan du læse siden om Veganz på engelsk

I den veganske supermarkedskæde finder du over 160 forskellige plantebaserede produkter, alt fra sødesager til vegansk ost. De forhandler både deres eget label af plantebaserede produkter, såvel som andre spændende veganske produkter fra en lang række producenter.

Er veganz økologisk?

De slår sig op på at være 75% “organic”, altså det som vi i Danmark forbinder med økologisk. 

Selvom der er sandsynlighed for, at det produkt, som du vælger, er økologisk, så husk at kigge efter et øko-mærke. Vel at mærke, hvis du ønsker et økologisk produkt.

veganz glæde kvinde solsikker mark sommer hat glædesudbrud veganer

Hvem forhandler veganz?

Veganske produkter fra den veganske supermarkedskæde forhandles i hele verden, herunder Kina. Det største sortiment findes i Tyskland, hvor du finder kædens største butikker under samme navn. 

Der findes på verdensbasis over 10.000 forhandlere af den veganske kædes produkter. I Danmark kan vi glæde os til snart at kunne købe udvalgte produkter i Irma. 

Hvor kan du finde Veganz-butikker?

Hvis du er veganer, vegetar eller blot nysgerrig på, hvordan en butik med 100% veganske produkter ser ud, så skal du tage en tur til Berlin. 

Der ligger 3 butikker forskellige steder i byen. Se nedenstående kort for mere info.

Her kan du roligt fylde indkøbskurven med alt fra den klassiske tyske “pølse” til vingummibamser – alt er nemlig vegansk.

Hvordan ser en Veganz-butik ud?

Hvis du ikke lige kommer forbi Berlin, kan du nyde en vegansk tur med bloggeren Rawvana, som viser dig rundt i en butik.

Youtube – Rawvana

Veganz til Danmark

På deres Facebook skriver de, at vi i Danmark er berømte for at være et af de lykkeligste folkefærd i verden, men at de snart vil gøre os endnu mere lykkelige.

Hvordan? De lover, at der kommer et godt sortiment af vegansk pizza, veganske snacks, proteinbarer og meget andet lækkert.

Hvilke veganske produkter glæder du dig mest til at sætte tænderne i?