Veganer på trods af familie og venner

Af Dan Vegano under Veganisme

Veganer på trods af familie og venner

Når du endelig har besluttet dig for at foretage skiftet og blive veganer, så vil du næsten ikke kunne undgå at møde nogle forhindringer på vejen.

Den første, der opstår for mange, er det sociale pres fra venner, bekendte og især familiemedlemmer. De synes ikke altid, at det er fedt, at de nu har en hellig veganer i blandt sig.

Det kan ofte føre til kritik, ikke nødvendigvis fordi de har noget imod, at du er blevet veganer, men fordi de ofte inderst inde føler en vis skyld over, at de selv spiser kød. Andre kan være velmenende, og derfor spørger de ind til, hvad det vil sige at leve vegansk.

Et andet typisk problem for mange begyndere er familiesammenkomster, hvor alle spiser kød. Det kan føles anstrengende hele tiden at skulle forklare, hvorfor man nu ikke spiser det ene og andet.

I nogle familier er der forståelse og respekt for vores valg. Men i andre familier kan der opstå et ubehageligt gruppepres.

Ofte forsøger kødspisere at nedgøre veganere, og sågar vegetarer, for at ville skille sig ud. De prøver med alle mulige former for intimidering at få veganeren til at skifte mening og returnere til ’flokken’.

Måske prøver de endda at komme med ”videnskabelige” referencer til, hvor usundt det er at være veganer, på trods af at de ikke just selv fremstår som forbilleder for sundhed med den kost, de indtager.

Hvis du bor alene, er det intet problem. Du skifter blot dine animalske produkter ud med rene vegetabilske fødevarer. Jeg har sat en database op, hvor du kan se, hvilke forretninger der forhandler de mange veganske produkter.

På den anden side, hvis du bor sammen med en kæreste, som ikke er klar til skiftet, så kan du forklare ham, at du har besluttet, at du ikke længere vil spise animalske fødevarer. Men at han er velkommen til at være med. Evt. kan du henvise ham til at læse denne e-bog.

Hvis du stadig bor hjemme hos dine forældre, kan du forklare din mor eller far, at du vil spise vegansk, og at de bedes tage hensyn til din kost. Ellers kan du simpelthen lave din mad selv ved siden af.

Omvendt, hvis du er en forælder med børn, kan du gradvist skifte animalske produkter ud med plantebaserede fødevarer. Lav overgangen stille og roligt, indtil den dag hvor der ikke længere bruges animalske produkter i din husholdning.

Hvordan kan jeg forblive sund og energisk som veganer?

Den store frygt for dit ve og vel, når du bliver veganer, er helt ubegrundet. Her 30 år senere lever jeg stadig i bedste velgående. Jeg er aldrig syg, har ikke haft en influenza eller ligget på langs i over 20 år.

Det betyder naturligvis ikke, at du er usårlig som veganer. Men flere internationale undersøgelser har vist, at vegetarer og veganere har en lavere dødelighed og reduceret risiko for tyktarmscancer, prostatacancer, brystcancer, diabetes og hjertekarsygdomme.

Og sjovt nok, så har en UK-undersøgelse vist, at de, der var vegetarer som 42-årige, som børn havde en IQ, der gennemsnitligt lå 8-10 point højere end kødspisere i samme alder.

I Danmark får ca. 35.000 kødspisere hvert år en cancerdiagnose. Og ca. 15.000 kødspisere dør af cancer hvert år. Mens 350.000 kødspisere er diagnosticeret med diabetes.

Ca. 460.000 kødspisere bruger antidepressiv medicin. Ca. 860.000 kødspisere drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler (højrisikogrænsen). Ca. 585.000 kødspisere har et alkoholforbrug, som skader deres helbred. Ca. 140.000 kødspisere er afhængige af alkohol og kan ikke stoppe deres forbrug uden behandling.

Men når en person siger, at han er veganer, bliver der råbt vagt i gevær og trues, skræmmes og advares om mangel på det ene og det andet.

Der er ingen, der råber op over, at forældre tager deres små børn på McDonalds flere gange om ugen og fylder dem med sukker, friture, animalske fedtstoffer, farvestoffer og et hav af giftige kemikalier.

Et bedre spørgsmål må være: hvor mange veganere døde sidste år pga. mangel på protein, B12, jern eller calcium? Med stor sikkerhed ingen.

Jeg har en tro på, at hvis alle de 460.000 danskere, der bruger antidepressiv medicin, og de 860.000 danskere, der drikker over risikogrænsen fik målt deres aktive B12 i blodet, ville fokus se helt anderledes ud.

Fem tips for en succesfuld overgang til at blive veganer

Tip 1 – Ryd ud i dine køkkenskabe, køleskab og fryser. Forær alle animalske fødevarer væk eller smid dem ud.

Tip 2 – Sørg for at have dine køkkenskabe og køleskab fyldt op med vegetabilske produkter, som du godt kan lide, og som er sunde. Køb stort ind, når der er knaldtilbud.

Tip 3 – Lav en kostplan for op til en uge af gangen.

Tip 4 – Hav altid veganske komfort-snack liggende og tag nogle med på farten. Jeg nyder dadler og valnødder som mit komfort-snack, når jeg bliver lækkersulten, så jeg ikke i et svagt øjeblik køber noget, der er usundt.

Tip 5 – Drik masser af rent vand hver dag. Det hjælper med afgiftningen og energien. Jeg bruger selv et destillationsapparat til lave 99,8% rent vand.

Her er nogle retningslinjer for en sund hverdag som veganer:

  • Få nok kalorier dagligt. Sørg for at spise nok, det er vigtigt. Du skal ikke være bange for vægten. De fleste, der bliver veganere, taber automatisk en del vægt, hvis de er overvægtige.
  • Spis så vidt muligt naturlige fødevarer og minimer indtagelsen af forarbejdede fødevarer.
  • Spis godt med friske frugter, grøntsager og lidt nødder, frø og bønnespirer.
  • Vælg fuldkornsprodukter i form af pasta, brune ris, brød osv.
  • Drik 3-4 liter rent vand om dagen.
  • Dyrk noget motion 2-3 gange om ugen.
  • Tag evt et komplet vitamin og mineral tilskud.
Sådan finder du yderligere hjælp til at blive veganer!

Da jeg blev vegetar omkring 1984-85 og senere i slutningen af 1986 tog det sidste skridt og blev veganer, fandtes der næsten ingen information om veganismen.

Det var flere år før, internettet gjorde sit indtog med adgang til hurtig søgning på alverdens info. Jeg var nødt til at gå på biblioteket og læse og eksperimentere mig frem. Eller bestille bøger og blade hjem fra Tyskland eller USA.

I dag findes der heldigvis en hel del bøger, der viser, hvordan du kan leve og opnå trivsel som veganer.

På internettet skyder veganerblogge og hjemmesider op som paddehatte. Et par hurtige søgninger er alt, hvad der kræves, for at finde informationer og svar på de spørgsmål, du måtte lede efter.


TIP: Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev (100% spamfri) og samtidig få den Gratis e-bog "13 Spørgsmål til en veganer".

Vegan Ebook Standing

Du må meget gerne dele artiklen med andre og smide en kommentar herunder.


Facebookgoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forslag og Info

Har du kendskab til andre produkter og informationer som vi mangler at få med, så hører vi gerne fra dig her: Kontakt

Få e-bogen Gratis:

Kategorier