Hvorfor skifte til en vegansk levevis?

Af Dan Vegano under Veganisme

Hvorfor skifte til en vegansk levevis?

Der kan være mange gode grunde til at skifte til en vegansk levevis. Det kan være, at du har overvejet at blive veganer, eller allerede befinder dig i processen.

Det kan også være, at du oplever problemer med dit helbred, og lægens medicin og behandling ikke har været nok til at hjælpe dig. Som mange andre før dig kan det være, at du forsøger på egen hånd at lede efter en alternativ løsning på dine lidelser.

Som de fleste efterhånden ved, så er en sund kost fundamentet for et godt helbred. Og det er ikke unormalt, at de, der skifter til en ren vegansk kost, hurtigt oplever forbedringer, både fysisk og psykisk, i form af større overskud, lethed og mental klarhed.

En anden grund til, at vi alle bør overveje at blive veganere, er for at redde vores planets økosystem. Op til 30% af verdens drikkevand og 70-80% af verdens afgrøder konsumeres af de 56.000.000.000 (56 milliarder) landdyr, vi unødvendigt opdrætter og slår ihjel hvert år. Blot fordi vi vil spise kød.

I stedet skulle vi sørge for, at verdens sultne befolkninger har nok at spise. Ifølge FN kan dette opnås ved, at vi dyrker sunde vegetabilske fødevarer beregnet til menneskelig konsum, der har en langt bedre indvirkning på naturen, havene og planeten som helhed.

Hele 51% af det samlede udslip af CO2 stammer fra det nådesløse opdræt, produktion og transport af animalske produkter.

Skove over hele verden fældes, for at slagtekvæg kan opdrættes. Habitater for tusindvis af sjældne fugle og andre dyrearter ødelægges. Gigantiske områder af Amazones regnskov ryddes hvert sekund.

I virkeligheden er 91% af regnskovens destruktion direkte forårsaget af rydning til græsning for slagtedyrene og til dyrkning af afgrøder til opfodring af slagtedyrene.

På samme måde foregår der en rovdrift på dyrene i verdens have. Det estimeres, at 2.700.000.000.000 (ja 2,7 billioner!) marine dyr brutalt ”høstes” ud af havene hvert år, med stor risiko for at verdenshavene kan ende uden liv inden for de næste 50 år.

Vi snakker alle om at bekæmpe terrorisme, vold og diskrimination. Alt imens vi siger OK til, at billioner levende væsner, vores brødre og søstre, med intelligens, følelser, sociale bånd, og ikke mindst deres små afkom, nådesløst opdrættes, indespærres, mishandles og tortureres for til slut koldt og kynisk at blive slået ihjel hvert år og solgt som ”produkter”. Noget der foregår døgnet rundt over hele Jorden.

Derfor er det nok lidt naivt at tro, at vi nogen sinde vil kunne opnå ægte fred og harmoni her på Jorden, så længe vi lukker øjnene for dette holocaust og gruopvækkende voldshelvede, vi sender dyrene igennem fra fødsel til død, bare fordi vi ynder smagen af lig.

Hvorfor er det ikke nok at blive vegetar?

Modsat en veganer, som så vidt muligt ikke benytter eller spiser animalske produkter, indtager en vegetar visse animalske produkter, såsom mælk, æg, honning og andet, dog ikke fisk. Hvis man spiser fisk, så er man det, der kaldes en pescetar.

Selvom man som vegetar ikke spiser kød, inklusiv fisk, så har det stadig en stor indvirkning på økosystemet.

Den systematiske produktion af komælk kræver, at moderkoen hele tiden gøres gravid for at kunne levere mælk til forbrugerne.

Når hun føder en kalv, går der kun ganske få timer, inden hendes baby, kalven, bliver fjernet fra hende. Enhver, der har oplevet dette, ved, hvor hjerteskærende moderkoen hyler i dagevis efter sit kidnappede barn.

Og føder hun en søn, en tyr, så bliver han slået ihjel næsten med det samme. Eller han holdes indespærret i et par måneder, så han kan slagtes og sælges som kalvekød.

Moderen holdes nu gravid konstant, så hun kan føde kalve og give mælk i et endeløst helvede. Når hun ikke længere giver profit for bondemanden, så sendes hun til slagteriet.

Ofte, omkring 20-25% af tiden if. engelsk statistik, er moderkoen gravid, indtil hun endelig får et elektrochok på slagteriet og hænges med hovedet nedad, for til slut at få skåret halsen over, så blodet kan løbe fra hende, mens hun er i live.

Hendes baby dør enten inden i hende ved kvælning eller holdes i live længe nok til, at der kan ”udtrækkes” FBS (Fetal Bovin Serum).

Andre gange, når kalvens blod skal bruges til videnskaben, transporteres den til et tilstødende lokale, hvor der uden bedøvelse stikkes en nål direkte ind i hjertet på den lille levende kalv for at ”støvsuge” blodet ud af dens krop.

Det er den beskidte sandhed om, hvor mælkeprodukterne kommer fra, og det inkluderer alt fra oste, mælkechokolade til mælk, fløde, is, kager, slik o.a.

Forestil dig som mor, at dit lille nyfødte barn bliver taget fra dig lige efter fødslen. Og forestil dig, at du nu kunstigt gøres gravid igen og igen og malkes, indtil den dag din krop ikke kan mere. Hvorefter du bliver sendt til slagteriet, hvor du får skåret halsen over, og dit kød ender som burgere på McDonalds. Plus, din hud ender som læder til tasker, bælter, bilsæder og andet.

Hvad så med æg?

På samme måde som malkekøerne udsættes for et ubeskriveligt helvede, går det også ud over hønsene. Det tager ca. 36 timer for en høne at lave et æg. Og der holdes kunstigt gang i at opdrætte milliarder af høns for at dække ”behovet” for æg til forbrugerne.

De stakkels høns får lov til at leve i ca. 2 år. Og deres holocaust starter fra fødslen og ender med døden. De små kyllinger ’fødes’ i store rugemaskiner og ser aldrig deres mødre.

Kort efter fødslen adskilles hunnerne og hannerne. Hunkyllingerne sendes ud til et liv i æggeindustrien, og hannerne sendes til destruktion, enten ved kvælning, eller de droppes direkte ned igennem store kødhakkere, mens de stadig er i live.

Hunkyllingerne får klippet spidsen af deres følsomme næb af uden bedøvelse. Resten af livet holdes de indespærret. Ofte bliver 5-10 høns proppet ind i små netbure, hvor de hverken kan gå stå eller vende sig.

Burene er stablet højt ovenpå hinanden, så pis og lort ender på hønsene i burene nedenunder. Det er ikke unormalt, at høns dør pga. sygdomme og de frygtelige levevilkår, de udsættes for.

De høns, der overlever de første to år, sendes nu til slagteriet, hvor de får samme blodige skæbne, som de høns der blev opdrættet til kød.

På slagteriet hænges hønsene nu op på et transportbånd med hovedet nedad. De kører frem og får et elektrisk stød. Herefter får de skåret halsen over, så blodet kan løbe fra. Nu sænkes hønsene i store kar og skoldes i kogende vand, hvor nogle ofte stadig er i live.

Måske vil du nu sige; hvad så med æg fra fritgående høns? Med mindre der står ’økologisk’ på æggene, så er der faktisk ingen rigtig kontrol overhovedet. Økologisk betyder ikke nødvendigvis fritgående høns. Når vi ser ordene ’fritgående’ eller ’skrabeæg’ på pakken, så er der absolut ingen garanti for noget som helst.

Hør her, hvad Richard Lobb, talsmand for det Amerikanske Nationale Kylling Råd siger: “Hvis du tager ud til en gård, der har ’fritgående’ høns, og forventer at se en flok høns galopperende rundt i græsgangene, så tager du bare pis på dig selv.”

De såkaldte ”fritgående” høns har måske mere plads, men de fleste af dem får aldrig lov til at komme udenfor i den friske luft og se dagens lys. Og de gennemgår mere eller mindre samme volds-’behandling’, som beskrevet for burhønsene, med afklippede næb og levende destruktion af hannerne og til sidst den brutale aflivning på slagteriet, som beskrevet. Høns er intelligente, følsomme og sociale væsner. De er ikke vores produkter.

Er vi ikke skabt til at spise kød, og har vi ikke altid gjort det?

I dette spørgsmål er der faktisk to spørgsmål. Det ene drejer sig om, hvorvidt vi er ”skabt til” til spise kød. Det implicerer et religiøst synspunkt om, hvorvidt vi er skabt af noget eller nogen.

Fra Skabelsen siger Gud: ”Jeg giver jer alle frøbærende planter, som findes på hele Jorden, og hvert træ hvorpå der er frugter med frø i. Det skal være jeres føde.”

Gud siger ikke: ”Opdræt køer, grise, kyllinger og dræb mine skabninger, for de skal være jeres føde. ”

I de 10 bud står der også: ”Du må ikke slå ihjel”, helt utvetydigt. Der står ikke: ”Du må ikke slå andre mennesker ihjel, men du må gerne mishandle og dræbe alle mine andre skabninger, dyrene, og udnytte dem til mad, underholdning, sport og profit”.

Hvis vi omvendt ikke tror på en skaber og ser på det fra en ren materialistisk synsvinkel, så lad os tage et kig på vores fysiologi. Et godt eksempel er vores hænder, tænder og vores fordøjelsessystem, som har langt flere fællestræk med andre plante- og frugtspisere end med kødspisere.

Det er rigtigt, at vi har ændret os til at inkludere kadavere i vores kost. Men det betyder ikke, at det er vores naturlige tilstand.

Oprindeligt har det været en måde at overleve på for urfolkene. Enten på grund af en emigration nordpå, hvor der var begrænset tilgang til vegetabilske fødekilder. Eller efter længere perioder med tørke og andre naturfænomener.

Videnskaben diskuterer stadig for og imod, om vi oprindeligt spiste kød. Så en rigtig god test for at se, om det er vores oprindelige naturlige tilstand at spise kød, er følgende.

Tag alt dit tøj af. Løb ned på savannen og se, om du kan fange og nedlægge en gnu, gazelle eller andet. Se nu, om du med hænderne kan dræbe den. Se, om du med tænderne kan flænse dens kød.

Hvis du kommer så langt, forsøg så, om du med dit fordøjelsessystem kan nedbryde råt blodigt kød uden at blive syg. Og husk, det skal være uden våben eller andre hjælpemidler, ellers er det ikke naturligt.

Men hvis nu vi lader hele denne ophedede argumentation ligge, så bør vi i det mindste spørge os selv, om det virkelig er nødvendigt længere at slå ihjel for at få nok at spise?

Er det overhovedet bæredygtigt at vi spiser kød?

De lande i verden, hvor der spises mest kød, er generelt set de lande, der har de største problemer med overvægt, cancer, diabetes o.a. i befolkningen. Så det er ikke fordi, der ikke er nok at spise, og vi derfor er nødt til at spise kød for at overleve.

I EU alene går omkring 88 millioner tons mad til spilde om året. Og en engelsk rapport fra IMechE 2012 har estimeret, at omkring 50% af den mad, som produceres i verden, aldrig når frem til tallerknerne. Og vi snakker om nødhjælp, hungersnød og sult i verden!

Jeg læste en gang, at hvis hele Jordens befolkning fortærede den samme mængde kød pr person, som vi gør i Danmark, ville det kræve tre planeter at brødføde Jorden.

Der vil være mad nok til at brødføde hele Jordens befolkning, uden problemer, hvis vi stoppede vores kunstige opdræt og produktion af slagtedyr, der konsumerer størstedelen (>70%) af de planteafgrøder, der dyrkes på vores planet. Så spørg dig selv, om det længere bør være i orden, at vi spiser kød for sjovs skyld?

Nu til dags findes der et voksende udbud af lækre alternativer og erstatningsprodukter af 100% vegetabilsk oprindelse. Så du ikke behøver at lide afsavn, hvis du drømmer om bøffer, pølser, ost eller mælk.

Der findes en verden af vegetabilske mælkeprodukter, oste, yoghurter, burgere, hakkekød, pølser, smørepålæg, skivepålæg osv., som efterhånden har en konsistens og smag, der vil kunne tilfredsstille de fleste kødspisere.


TIP: Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev (100% spamfri) og samtidig få den Gratis e-bog "13 Spørgsmål til en veganer".

Vegan Ebook Standing

Du må meget gerne dele artiklen med andre og smide en kommentar herunder.


Facebookgoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forslag og Info

Har du kendskab til andre produkter og informationer som vi mangler at få med, så hører vi gerne fra dig her: Kontakt

Få e-bogen Gratis:

Kategorier